Sammenspil for børn (inklusive CD)

Sammenspil er en populær og givende aktivitet for børn. Det at frembringe god musik sammen giver en glæde og samhørighed, der er helt specielt for musikfaget. Alle kan være med trods forskellige musikalske forudsætninger. Samtidig er det min erfaring, at sammenspil, der med rimeligt enkle midler kan skabe et godt resultat, kan være begyndelsen til en livslang interesse for musik, også for de børn, der umiddelbart har faget i deres nærhed.

DKK311,25 inkl. moms

På lager

Beskrivelse

Forfatter: Bent Kolind Cristensen
Antal sider: 70
Udgave: 1. udgave, 1. oplag
Udgivelsesår: 2009
ISBN: 978-87-91117-19-0

Mange børn er kompetente lyttere og har tidligt et stort kendskab til musik via elektroniske medier og derved en holdning til den musik, de skal spille. Tilgængelighed gør også at grænsen mellem børne- og voksenmusik bliver mere uklar, hvilket betyder, at også små børn lytter til voksenmusik, ofte med tekster de slet ikke kan forholde sig til.

Det er vigtigt, at musikundervisere med udgangspunkt i ovenstående overvejer sit sangvalg i forhold til kvalitet, spilbarhed og tekstindhold. En måde at sikre kvalitet er, at vælge sange hovedsageligt skrevet af professionelle sangskrivere. Spilbarhed kan være svær at vurdere, men det er vigtigt at finde et niveau, hvor alle børn kan være med. Sangene skal bygge på få og enkle akkorder, gerne i mønstre og gentagelser, og så skal melodien fænge. Det er også vigtigt at forholde sig til sangtekstens indhold, da mange sange har et budskab og et sprogbrug, der ikke egner sig til alle aldersklasser.

Sammenspil kræver god forberedelse, fordi meget skal overvejes, før der undervises, fx sangens toneart, arrangementer til mange forskellige instrumenter, sværhedsgrad, fordeling af roller, struktur og notation osv.

Denne udgivelse er et forsøg på at samle en række gode rytmiske sange af danske komponister og tekstforfattere. Det er et ønske, at materialet skal fungere som et let anvendeligt, praktisk redskab, og alle sanges arrangementer har forskellige tilgange, således at materialet kan anvendes af både trænede og uerfarne musikundervisere.


Yderligere information

Vægt 0.7 kg